2010, den 25. juni blev vi officielt katteplejehjem - Vordingborg Katteplejehjem - Tullebo.
Sally 21/07-2010
Lille sorte Sally blev fundet ved skoven ved Mern om natten af en hjemmehjælper. Hun bragte den til Vordingborg Dyrehospital. Herfra kom den i pleje hos os. Sally vejede 268gr. Sally klarede sig fint, og fik stor glæde af Pippi og Putte som bonussøstre.
Sally fik nyt hjem den 27/8-2010. Nyt har meldt tilbage at de er super glad for hende og at hun trives i stor stil.
Frk. Larsen 20/07-2010
Personalet i JYSK fandt en dejlig beige/rødstribet killing på ca. 12 uger. Frk. Larsen blev fremlyst i dagspressen og hos Politiet (!) men ingen henvendte sig som ejer.
Frk. Larsen fik nyt hjem hos den unge mand der fandt hende :)
Pippi og Putte 12/07-2010
Vi fik først 2 affaldskillinger. De var fundet den 12/7 i en papkasse på en rasteplads i Vordingborg, om aftenen i regnvejr. Nogle unge mennesker fandt dem, og tog dem med hjem. Næste dag afleverede de de to killinger til Vordingborg Dyrehospital. HErfra kom de i pleje hos os. Personalet på dyrehospitalet havde døbt dem Pippi og Sprutte (det blev dog til Putte).
De 2 søde piger fik nyt hjem den 27/08-2010. Nythjem har meldt tilbage at det går godt, dog er de lidt reserverede.
2009
4 plejekillinger fra kattehjem september/oktober 2009
Mikkel og Nulle (Fnuggi) - 2 moderløse killinger
og Brianna, indleveret som hittekilling, meget lille men en lille kæmper der måtte en tur omkring dyrlæge for at klare skærene.
Trunte, samme historie som Brianna. Hun har virkelig kæmpet for at overleve. Det gør hun til gengæld super godt nu, hvor hun leger "benbestiger" op ad ens ben, for fuld skrue. Hun er bedste ven med Brianna
Mikkel og Nulle kom tilbage til kattehjemmet 6/10-2009 for at få nyt hjem :) Det er et par fantastiske dejlige harmoniske rollinger.
(billeder kommer snart)
Kat nr. 40 og 41
September 2009
Ville og Wilma, fra kolonihave. Et par dejlige piger, dog en anelse svære at få 100% tamme. Men et par superdejlige piger. Passet for Kattens Værn, Frederiksberg og formidlet ud derfra i september 2009
Kat nr. 39
10-07-2009
Fritlevende killing fra kolonihave: Kaldet Mio, vejer 450 gr. ved indlevering. Mio var på alle måder en dejlig kat, der den 31/8-2009 fik nyt hjem hos min ekskollega Hanne i Albertslund. Jeg har efterfølgende besøgt dem, og Mio værdiger mig ikke et blik. Hanne er vist mere glad for jeg kommer på besøg *smil*
Kat nr. 38
24/06-2009
Sisse er i pleje fra internat og vejede ca. 550 gr da jeg hentede hende
Sisse elsker at klatre, Mille ser helt bare på, han er nok også for tyk til at kunne klatre op *smil*
Sisse er en skat, en svedske, en krabat, en klatrepige, en skrubbe, en bisse, kort sagt, hun er en af de katte jeg har utroligt svært ved ikke at forelske mig hovedkulds i :)
Sisse blev returneret til intrnatet da hun var stor nok til at komme ud i nyt hjem den 27/7-2009. Jeg mistede et lille stykke af mit hjerte dén dag.
Kat nr. 37
7/6-2009
Fidél alias Mille alias Røde kommer søndag eftermiddag fra en arbejdskollega, der er blevet afvist på Inges Kattehjem i Næstved. Hun/han vejede 650gr. Den er fundet i Ringsted og vejede dengang 185 gr. Nicolas har flasket den op med 400 gr. på 2 uger, hvilket er ganske imponerende. Til gengæld er Mille er sandt madøre, der ikke misser nogen chance for at spise eller drikke - helst kaffefløde :)
Mille antages i lang tid for at være en pige, indtil 2 boller modbeviser dette. Han hedder stadig Mille
Kat nr. 35 og 36
December den 18/12 2008 kom Lulu, en fritlevende killing, der fortjener en bedre skæbne. Dagen efter kommer hendes søster Fie. De er anslået 14 uger og ikke tamme. Det bliver en sej kamp at få dem tamme, jeg har aldrig prøvet med 2 så store killinger, så vilde, på én gang, men jeg håber det går.
Den 12/1 2009 har jeg så opgivet at få dem tamme. Efter næsten 4 uger har de gjort ingen/så små fremskridt at det vil være nærmest umuligt, og de der bedre kan tæmme vilde katte, havde desværre mulighed for at hjælpe.De er derfor idag blevet evalueret af en ekspert, der gav mig ret og de er blevet humant aflivet. De blev iøvrigt anslået til at være mindst 7-8 måneder, hvilket nok forklarer hvorfor de var så umulige at få gjort tamme. Det var en tung beslutning, men man må også gøre tingene op i en helhed og vurdere fremtiden og hvad de er bedst tjent med på sigt.
Kat nr. 30, 31, 32, 33 og 34
Lille Pauline kommer 25/9 gennem Kattens Værn, den er fundet i Herlev. Sådan nogenlunde verdens dejligste lille hunkilling. Dagen efter henter jeg 3 plejekillinger på et internat, så Pauline ikke skal være helt alene.
Det bliver en dejlig tid, min nabo hjælper da de alle skal have modermælkserstatning. De 3 nye er Putte, Tyzon og Flora. Og netop Flora bliver smertensbarnet, da hun efter små 3 uger begynder at blive dårlig. Hun får medicin og er hos dyrlæge, men desværre er vi nødt til at vælge at få hende aflivet den 27/10. Stakkels lille pige...
De andre 3 rollinger klarer sig i fin form og kommer alle 3 på internat til formidling ud i nye hjem.
Flora
Pauline
Tyzon (stribet) og Flora, mangler billede af Putte
Kat nr. 29
Lille Mis Miau, der kommer 10/10-2007. Indfanget som herreløs i Vordingborg Centrum og fremlyst men uden henvendelser.
Da jeg på dette tidspunkt stadig har Sparta, skal jeg hurtigst muligt finde en løsning til hende.
Jeg får en aftale med Kattens Værn, der vil komme og hente den på mit arbejde, men dertil kommer det ikke, for min kollega, Betina falder for killingen og overtager den.
Den bor nu med 4 andre katte, en kanin og en hund, som er blevet dens bedste ven.
Kat nr. 28
21/9 2007
Verdens mest bange killing ankommer. Jøsses dog, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Da jeg ikke kan komme til den, bliver den navngivet "Sparta" efter en video på youtube.com Det viser sig senere at han er en pige.
Efter 1 måned er der ikke sket nævneværdige fremskridt og jeg må med tungt hjerte opgive at få den tam og ud i nyt hjem. Jeg lader derfor alle principper og teorier falde og lader døren til badeværelset stå åben, selvom mine to gamle sure katte normalt ikke accepterer andre katte.
Miraklet sker...de accepterer Sparta! og dag for dag går det fremad med hende :)
Faktisk kan jeg den 1/11 røre hende for første gang. Det er stort!
Sparta får den 8/11 et nyt hjem i Karise hos en meget sød og forstående familie, der helt sikkert vil give hende alt det hun har brug for for at blive en glad lille familie-kat....
Se flere billeder hér: Killing Sparta
Kat nr. 27
Lille Lilli dukker op 9/9 2007 i forbindelse med indfangning af en flok fritlevende katte hvor foderværten er død.
Lidt lille, lidt bange og meget kær.
Da der er en anden lille killing der venter på at komme ind hos mig, kommer Lilli på katteinternat, hvor hun efter dyrlægetjek, hurtigt får et nyt hjem.
En meget kær lille Tortie (tre-farvet) killing :)
Kat nr. 26
Så kom Olivia den 20. februar - en stresset hunkat med bur-kuller - hun kom akut....
Det tog en lille måned med intensiv TLC (kærlig omsorg og opmærksomhed) så begyndte hun at fungere som en rimelig normal glad lille hunkat på 2 år. Efter en rum tid, fik hun lov at komme i min kattegård, hvilket hun nød i fulde drag, og endelig fik hun lov til at komme ud og løbe i haven.
Hun elsker at være omkring mennesker, men er ikke den overdrevne kælne type. Hun er helt sin egen, en typisk lille hunkat :) Meget sød og utrolig sjov at være sammen med i det daglige.
Olivia bor nu hos Jan i Nordsjælland, hvor de begge stortrives. Det forlyder at "Ollie" har snuppet husets bedste stol...det skulle ikke undre mig *smil*
Kat nr. 25
Julie, en smuk hvid kat med et blåt og et gult øje. Angiveligt smuttet ind i en flyttebil i Esbjerg, og sprang så ud i København. Den blev indbragt til katteinternat, hvor vi blev bedt om vi kunne hente den, den 5. februar 2007, da hun var helt umulig. Der blev opsat sedler i Esbjerg og Esbjerg Dyrehospital blev forespurgt om der er var efterlysning. Uden held. Katten bor nu hos min søn, Kristian. Den kan ikke formidles ud i nyt hjem, da den er lige lovlig "rap på poten", utilregnelig og skør i roen *smil* Men min søn kan godt li' den og har efterfølgende fået en lille killing, Johanna, som selskab til Julie....bum-bum..
(Johanna kommer fra en venindes bekendt, der ikke kunne have den da deres hund slog dens søster ihjel)
Kanin nr. 1 :)
Ja, så blev det så en kanin, der kom forbi: Kanini var hos mig i 2 måneder hvor jeg fandt ud af hvor sjovt det er at have kanin :)
Hun var/er angiveligt en hermelin, og boede helt frivilligt på mit badeværelse. Selvom døren stod åben, gik hun ikke ud.
Kanini flyttede til Stenløse og hun har det godt i sin nye familie :)
Kat nr. 23 og 24
Fredag 5. januar 2007
Kommer hjem og falder nærmest over en kasse foran stakittet. Da jeg løfter den, bevæger indholdet sig! Det viser sig at være 2 halvstore hunkatte. Fredag kl. 18 - hvad pokker stiller man op?
Jeg forhører mig rundt omkring, men det går ikke lige før mandag (hvor jeg skal på arbejde) så jeg sender en mail til Falster Kattehjem, der svarer tilbage forbløffende hurtigt. Jeg får lov at aflevere dem søndag middag.
Efterfølgende får jeg at vide de begge havde ekstremt meget eksem, og er sat i behandling. De bliver neutraliseret mv. og omplaceret.
Endnu i dag er det ikke lykkedes mig at finde ud af HVEM det har sat kattene hos mig, men det må være én, der ved jeg tager mig af dem og som har været rimelig desperat. Og fair nok, jeg ville bare ønske folk lige ville lægge lidt benzinpenge og måske en seddel med en smule information om dyrene.
Kat nr. 20, 21 og 22
Den 3/7/2006 kørte jeg til kattehjemmet med en lille hunkat og hendes 2 killinger på 16 uger. De kom fra en psykisk ustabil mand, der ikke kunne tage dem ved end en flytning. Mormissen blev steriliseret og omplaceret. Killingerne blev ligeledes omplaceret.
Ugen efter kørte jeg igen afsted, denne gang med en ungkat, mormissens killing fra forrige kuld. Denne ungkat havde angiveligt fået killinger 14 dage før, hvor hendes afkom var blevet aflivet af ejeren - han havde klippet hovederne af dem!. Hun måtte socialiseres, vænnes til mennesker, og søde Camilla på katteinternatet stod for den del. Katten blev så tillidsfuld at den fik nyt hjem 3/8-2006 :)
Kat nr. 19
Goofi [nu Miki]
Goofi kom hertil den 18/06/2006 fra Møn, hvor han var uønsket tilløberkat på et hotel.
Han er efterfølgende blevet kastreret og øremærket. En dejlig, dejlig dreng på ca. 10 mdr. Han nåede at bo hos mig i den varmeste sommer ever, frem til torsdag 3/8, hvor Annelise hentede ham til hans nye hjem i Allerød. Hér får han en legekammerat, Pjevs og en god familie. Der er så siden kommer 3 andre legekammerater, så Miki, som han hedder nu har et herligt trygt katteliv hos Annelise og John :)
læs mere om ham her:
Goofi
Kat nr. 18
Karlsson
Karlsson blev indleveret af en vicevært til Vordingborg Dyrehospital, hvor man forgæves forgæves ledte efter hans ejer. Efter 14 dage ringede de den 9/5-2006 og spurgte om jeg kunne finde et hjem til den. Det kunne jeg heldigvis gennem vildkat.dk, og katten er flyttet den 14/05-2006 ind hos Henrik i Ringsted, hvor de to drenge har fundet melodien sammen til gensidig glæde.
Karlsson er en meget, meget kær, kælen og social kat, der fortjener at få det supergodt - hvilket den med garanti får hos Henrik. [Ok, jeg tog tydeligvis fejl]
Desværre kom Karlsson den 17/09-2006 retur, fordi den "miaver, skider i kattebakken og vil lege" dét udsagn lader jeg tale for sig selv, for det siger vist mest at der er tale om en helt almindelig ....kat!
9/10-2006
Karlsson har nu fået et godt hjem hos Malene og Jesper i København, så det endte heldigvis også lykkeligt for ham :)
Se flere billeder af Karlsson og læs mere om ham hér
Kat nr. 17
Vicky
Den 4. april 2006 blev jeg ringet op af klinikassistenten fra Vordingborg Dyrehospital. Det var om en ungkat, der akut skulle omplaceres eller aflives. Så Vicky ankom samme eftermiddag - 9 mdr. gammel og fuld af krudt.
Oj, det var/er en dejlig lille pige med et forrygende sind og et herligt temperament. Planen var at få den omplaceret via internat, men Vicky tolererede ikke lukkede døre, transportkasser mv. så efter ganske kort tid, stod det klart at hvis hun blev sat i et bur på et kattehjem, ville hun fline helt ud.
Vicky fik den 17. april sit drømmehjem på Møn. Hun bor nu i et stort hus med en legekammerat-kat, to mennesker der værdsætter hendes sind og temperament og ikke mindst, Vicky har fået have at blotre sig i :)
Men Guderne skal vide, at her blev meget stille da hun var rejst. Vicky stod blandt andet op kl. 3 om natten (som er om morgenen i Vicky's verden) og insisterede energisk på at komme ud. Det kom hun af gode grunde ikke hos mig, så hun måtte ud i min kattegård og ræse ud. Endnu engang lykkedes det at hjælpe en lille sjæl videre i livet - det er så dejligt når det lykkes :)
Se flere Vicky billeder
Kat nr. 16
Nevis
Marts 2006
Da jeg var på vej ud fra katteinternatet, studsede jeg over en kat der sad i et af burene, med mærkelige ører, og så så trist ud. Nevis var fundet i Solrød Strand med frostskader i begge ører, som kasseret kat. Trods øremærkning kunne man ikke finde hendes ejer. Hun havde siddet og ventet i 5 uger på sin ejer/en ny familie, uden held. Nu begyndte min kamp for at finde hende et godt hjem. Nevis blev installeret hos min søn, da mine egne katte trængte til lidt fred efter Katarina og killingerne.
Heldigvis tog det kun få dage, før Lene fra Valby ringede, kom og hilste på Nevis - og adopterede hende den 23/3-2006. Nevis bor nu med Lene og hendes to andre katte, og det forlyder, at det går fint.
Se flere billeder hér: Nevis
Kat nr. 11, 12, 13,14 og 15
Plejefamilien januar 2006
Den 26/01/2006 var jeg på besøg katteinternat, og hentede dagen efter Katarina og hendes 4 bedårende killinger.
De var fundet i Søborg i en kasse ved posthuset. Gennem knap 2 måneder boede de hos mig, til stor glæde for alle.
Der ligger en bunke billeder på dette site af den lille familie: klik på mappen Plejekillinger det er den sidste mappe på siden, og du er velkommen til at kikke de andre billeder også :)
Første gang de fandt ud af klatre op i klatretræet var herresjovt, for de kunne ikke regne ud, hvordan de skulle komme ned igen, så de hylede og peb, indtil de fandt ud af at kravle ned som en bjørn :)
Jeg måtte jo ind med familien, da killingerne var omkring 12 uger. Det var svært for de små trolde jeg tog med hjem på små 400gr. stykket, var blevet fire fantastiske killinger på omkring 1.2 til 1.5 kg med hver deres særpræg og Katarina og jeg var blevet ret gode veninder.
Jeg har aldrig selv haft killinger, så det var en ny oplevelse for mig, og jeg må sige, det var fantastisk. Havde jeg haft et stort hus med have ude på landet, havde jeg beholdt hele familien, men jeg bor i en mindre ejerlejlighed inde i byen, så det går slet, slet ikke at tænke på at have flere katten end de to dovne søskende, Miver og Mulle. Dem elsker jeg altså også overalt på jorden :)
Jeg havde selv fornøjelsen at formidle to killinger ud, samt Katarina. Desværre kom de to andre killinger ikke ud sammen, det er lidt trist, for killinger (og alle andre for den sags skyld) har virkelig stor fornøjelse af at være to.
Kat nr. 10
Ida Den Frygtløse [nu "Pelsen"] er en kat man KUN kan elske. Hun ... viste sig at være en han, og Pelsen, som han nu hedder, var lille, blød, lækker, charmerende og ganske frygtløs, sjov, kærlig og godmodig :o
Alt dette er han endnu, måske bare lidt større og nu uden boller ifgl. hans nye moar, Karen
Ida er klart søster til Pepsi, og er da også fundet samme sted, nemlig i Dagli'Brugsen i Nyråd ved Vordingborg. Ida er alt det en killing skal være, og har fra den 2/12-2005 fået nyt hjem hos Karen :)
Fredag den 15/9-2006 forsvandt Pelsen fra sit hjem i Harpelunde på Lolland. Alle håber den dukker op, desværre siger vejvæsnet at de har samlet en død hvid kat med mørk hale op, men tumberne kørte den IKKE til dyrlæge for aflæsning af øremærke....
Nyeste billede af Pelsen
Kat nr. 9
Og bedst som jeg troede alt var fint, dukkede Robbie/Lottie op den 8/11/2005, skarpt forfulgt af Ida Den Frygtløse den 15/11/2005
Robbie er klart i familie med MiniMiv, og er da også optaget på samme område, hvor den gik rundt for lud og koldt vand, overladt til sig selv og sin grumme skæbne. Han er noget vild endnu, men er i klar bedring, efter daglig håndtering og trygge omgivelser. Da Ida Den Frygtløse ankom, blev Robbie ansporet til at lege og tumlen omkring, præcis som killinger skal, det kendte han bare ikke til, pga. opvæksten som vildkilling.
Robbie blev så til Lottie, da hun viste sig at være en lille pige. Hun blev neutraliseret og øremærket og hun har fået hjem i Sakskøbing og hedder nu Trille og er en elsket kat hos Jesper og Pernille
Kat nr. 8
Pepsi blev så den næste kat, der havde brug for hjælp. Den dukkede op på min søns arbejdsplads, Dagli'Brugsen i Nyråd den 18/10/2005. Den vejede 1.4 kg og er ekstremt kælen og vant til mennesker. Helt klart en killing, der er smidt af, eller blevet væk. Der er hængt opslag op, og lagt fremlysning på Dyrenes Beskyttelses fremlysningssider på nettet.
Pepsi har fået nyt hjem hos Kamilla i Nr. Alslev. Havde jeg ikke haft Mokken alias Miver, ville jeg uden tøven beholde ham, han vandt mit hjerte på under 10 sekunder, så dejlig er han *suk*
Se flere bileder hér: Pepsi
Kat nr. 6 og 7
September 2005: Allykat (den sorte) og MiniMiv (den sort/hvide) kom fra området ved Kvicklysøen i Vordingborg, hvor de futtede rundt som de sidste 2 af et kuld på 5. De 3 andre var kørt over. Allykat måtte en tur om dyrlægen, da det viste sig hun havde en enorm byld på ryggen. Hun kom sig ret hurtigt. Det var et enormt arbejde med de to, da de ikke var håndtamme. Jeg sad med dem på skift i små 14 dage og fik dem rimeligt tamme. De fik et nyt hjem på Fyn, hvor de bor langt ude på landet, væk fra biler og veje.
Se flere billeder hér: Ally og MiniMiv
Kat nr. 5
Så kom Bastian fredag den 29/07/2005, en ca. 8 årig herreløs kat med rigtige dårlige tænder. Mit bud er, at man har smidt ham ud, da man har fået prisen for at få ordnet hans tænder at vide. Bastian var dømt til aflivning, men i samarbejde med internat, kom han under behandling, primært for tandkødsbetændelse. Det var dog ikke nok og han endte med at få trukket alle tænder, pånær de 4 hjørnetænder ud. Og så blev han naturligvis øremærket.
Nu skulle han så have et hjem, og det fik han ret hurtigt hos Jesper (Svedskens mors gode ven), så Bastian kom til at bo som indekat i København, på 5. sal, i fred og ro og i hyggeligt selskab med den gode Jesper :)
Bastian fik desværre konstateret kræft i mundhulen i juni 2006, tabte sig ret hurtigt, og blev derfor humant aflivet.
Han havde bestemt fortjent nogle flere gode år hos den gode Jesper, men kræft er ond og ubarmhjertig.
Jeg vil altid huske Bastian og tænke på dette fine digt om at miste.
Se flere billeder hér: Bastian
Kat nr. 4
Derudover forsøgte jeg at hjælpe denne kat i Bjerremarken nær Ørslev:
.. men jeg kom for sent, da jeg havde fundet den et hjem, havde de mennesker, hvor den holdt til, skaffet den af vejen, selvom jeg imellemtiden rent faktisk havde fundet ud af hvem der ejede den. Det forlyder killingen er blevet dumpet på Vordingborg losseplads, hvor jeg har ledt efter den uden held. Nogen gang forstår jeg ikke mennesker *suk*
Kat nr. 3
Den 02/07/2004 fandt jeg så Frida, en lille killing på 5-6 uger (542gr) på vej hjem fra fjerkrækolonien. Den løb forvirret rundt i grøftekanten ved en mark, med over ½ km til nærmeste hus. Jeg tog den med til dyrlægen, der kunne tilbyde aflivning eller lån af en transportkasse.. ikke det helt svære valg! Så jeg drog hjemad med Frida på bagagebæreren. Da mine egne katte ikke tåler andre, kom hun i pleje hos min veninde, Dorte.
Jeg fremlyste den på http://www.vordingborg.dk, http://dyrenes-beskyttelse.dk samt i nyhedsgruppen dk.fritid.dyr.kat. Lørdag fik jeg en SMS fra en pige, Anita, der gerne ville overtage den :) Hun hentede den lørdag aften så nu skal den så bare falde lidt til ro, da den havde nogle skader i ansigtet, sandsynligvis efter at være blevet smidt ud af en bil (ifgl. dyrlægen)
Kat nr. 2
Den næste var Lillepigen
En dag var hun bare i fjerkrækolonien, dumpet og kasseret åbenbart. Vi fangede hende Sankt Hans aften 2003 og ledte højt og lavt efter hendes familie, uden held.
Hun blev afleveret til internat, efter en uge med efterlysninger stort set alle steder. På internatet blev hun steriliseret og fik et nyt hjem på 3 dage. Forståeligt nok gik det hurtigt, da hun var en usædvanlig sød lille hunkat :)
Kat nr. 1
Den første var Snøflen, der sad og så enormt ensom ud i april 2003. Jeg snakkede lidt med ham og gik så hjem...med ham på slæb. Dyrlægen anbefalede vi ignorerede ham, men da han var der næste dag, måtte jeg overgive mig, og jeg tog ham ind, fodrede ham og fik ham i behandling, da han var meget "forkølet". Han var på det tidspunkt ca. ½ år. Der blev hængt sedler op alle vegne og fremlyst, uden held.
Snøflen er nok den dejligste kat, jeg nogensinde har mødt, og det var svært at sige farvel til ham efter 14 dages intensiv søgen efter hans oprindelig hjem.
Snøflen kom til at bo hos et pensioneret ægtepar i Nyråd. Jeg har lige fået at vide (juli 2004) at han stortrives og er blevet en rigtig dejlig kælen hankat - dog kastreret og øremærket :)